By No Zebra

Growth hacking er ikke kun for de store

5 tips til at komme i gang med Growth Hacking

Læsetid: 5-7 minutter

Growth Hacking er et af de mest populære begreber inden for digital vækst og online markedsføring anno 2017. Og det bliver formentlig kun endnu mere udbredt i 2018. Flere virksomheder leder sågar efter deciderede Growth Hackers. Men er der overhovedet noget om den nye hype og buzz?

Det kan du se i dette indlæg, hvor du bliver klogere på:

  1. Hvad Growth Hacking er
  2. Hvorfor du skal fokusere på små ”hacks” i stedet for store
  3. Hvordan du tester din virksomheds Growth Hacking-miljø
  4. Hvorfor du ALDRIG finder den perfekte growth hacker (men skal sammensætte et team) 
  5. Hvordan du kan lære mere og komme i gang med Growth Hacking
  6. De tre mest stillede spørgsmål om growth hacking og forskellen ift. disruption

Nederst på siden kan du også se en kort video, hvor jeg forklarer begrebet growth hacking

 

Hvad er Growth Hacking?

Growth Hacking er et af de mest populære begreber inden for online markedsføring anno 2017. Flere og flere virksomheder begynder sågar at lede efter Growth Hackers til deres teams.

Det er dog ikke alle, der anerkender Growth Hacking som en disciplin. Flere definerer det som værende et alternativ til eksempelvis søgemaskineoptimering og Facebook-annoncering, fordi klikpriserne er steget, og konkurrencen er blevet større og større.

Så hvad er Growth Hacking egentlig?

Her er mit bud på en definition af growth hacking:

Growth Hacking er i min optik et ”buzzword” inden for marketing, som stammer fra populære cases såsom Dropbox, LinkedIn, Twitter, Hotmail og mange flere. Kort sagt cases, hvor væksten har været båret af en ekstrem fremgang i teknologien.

Det er imidlertid afgørende at forstå begrebet Growth Hacking og ikke mindst forstå, at man skal fokusere på de små "hacks", før kan man arbejde med det og sætte de rette mennesker til opgaven.

 

Fokusér på Sub Growth Hacks – små succeser med store resultater

Jeg arbejder selv ikke med Growth Hacks men med Sub Growth Hacks. Som billedet herover rigtigt siger, handler growth hacking om at have det rigtige mindset.

Man kan hurtigt komme til at tro, at Growth Hacking skal rykke hele forretningen fra status quo til skyerne, og i løbet af kort tid skabe det nye AirBNB. Denne tankegang er både urealistisk, uoverskuelig og stressende.

Det er ”sub hacks” ikke.   

Sub Growth Hacks isolerer de enkelte processer – såsom købsprocessen – og fokuserer benhårdt på dem. Dermed får du fokus og overskuelighed på den konkrete opgave:

  • Kan vi få dem, der køber noget hos os, til at købe mere?
  • Kan vi få dem til at købe oftere?
  • Kan vi få dem til at blive længere på sitet?
  • Kan vi få dem til at invitere deres venner til sitet?

Disse mindre Growth Hacks er ikke så ressourcekrævende og kan nemmere føre til handlinger, der tilsammen giver det ”store” Growth Hack, som du stræber efter.

Men hvordan ved du, hvor du skal sætte ind?

Kort svar: Du skal teste, teste og teste. Du laver muligvis allerede A/B splittest, hvilket du kan supplere med værktøjer såsom Visual Website Optimizer og Hotjar. Det er super værktøjer til at teste.

Jeg oplever ofte, at virksomheder, der ellers har mange års erfaring inden for deres respektive industri, glemmer at teste. Dermed går de glip af nyttig viden omkring, hvad deres brugere egentlig synes om deres produkt eller serviceydelse.

De glemmer simpelthen at forny sig, og de antager, at deres kompetente medarbejdere ved, hvad kunderne vil have. Men er det sådan, innovation er skabt?

Det er min erfaring, at vækst skabes ved at finde mindre mål, opsætte handlinger (actions) og drage konklusioner.

Det vigtigste er, at du får noteret dine resultater. Du finder sikkert fem ting, der virker og 1000 ting, som ikke virker. Men så er du også blevet meget klogere på, hvordan du kan gøre tingene endnu bedre i fremtiden.

 

Skab miljø/kultur for Growth Hacks

Miljøet/kulturen i din virksomhed er den vigtigste faktor for, at Growth Hacking kan fungere. Både det fysiske miljø og selve tankegangen:

  • Er der brainstorming-møder eller løbende stand-up-møder, hvor nye ideer eller gentagne problemer tages seriøst?
  • Brugertester I jeres website, salgsproces, check-out-flow osv.?
  • Spørger I kundeservice, hvad folk ringer ind og skal have hjælp med?

Det kræver GOD ledelse at skabe mulighederne for, at folk kan dele deres ideer. Afsæt f.eks. 1 time hver anden fredag, hvor I gennemgår, hvad der bliver lavet på tværs i organisationen. Ofte kommer de mest skøre ideer fra fjerne kroge af virksomheden. Det er dog ikke alle, der er bekvemt med at fortælle deres chef om en god idé. Så et system eller et Google Sheet, hvor man anonymt kan smide ideer ind, er også en god ide.

Giv din organisation denne test

Stil følgende opgave til dine medarbejdere:

  1. Hvis vi skal starte forfra i dag og vi IKKE må gøre noget af det, vi allerede gør – marketingmæssigt - hvad skal vi så gøre?
  2. Giv ALLE medarbejdere muligheden for at svare på dette spørgsmål, og bed dem skrive deres svar ned på et stykke papir.
  3. Sammensæt dernæst et team bestående af en marketingnørd, en produkt/indkøbsmedarbejder og en IT-mand, og bed dem samle alle sedlerne sammen og strukturere dem i et system.

Jeg har set utrolig magi komme ud af sådan en test/opgave.

 

Find de oplagte Growth Hackers i din egen organisation

Nu siger jeg det, som det er: Stop med at lede efter den perfekte Growth Hacker.

Det sidste år har jeg fået over 200 henvendelser omkring Growth Hackers. Nogle har spurgt, om jeg har lyst til at blive en del af deres virksomhed i stillingen som Growth Hacker, eller om jeg kender nogle, der kan udfylde denne stilling.

Men nej. Du kan ikke finde ekstern hjælp, der kan vækste din virksomhed ud af det blå, selvom det måske er det, du søger. Og det er der mange, som søger.

I stedet for skal du sammensætte et vækstteam bestående af interne ressourcer. Hvis jeg skulle pege dem ud for dig, skulle det være:

  • En stærk analytisk person fra marketingafdelingen
  • En produkt/indkøbsmedarbejder, der kender alle features af de forskellige produkter
  • En IT-mand som kan kode, implementere og få ting til at ske.
  • En kundeservicemedarbejder kan være en glimrende profil at få med på teamet. Han/hun har mest kontakt med kunderne, og det kan føre nogle fantastiske idéer med sig - baseret på de udfordringer, som kunderne måtte møde, inden de kontakter kundeservice.

Husk for Guds skyld at sætte NOK TID af til det. Jeg oplever tit, at virksomheder og deres medarbejdere har en masse idéer til forskellige vækststrategier, men det er de færreste, der har en idé om, hvor lang tid det tager at lave disse.

 

Hvem kan lære dig mere om Growth Hacking?

Jeg vil anbefale følgende:

  • Se denne forelæsning fra Alex Shulz, som er Growth Hacker for Facebook
  • Sæt dig til at terpe alle cases igennem på Growthhackers.com. De er gratis at læse, og det vælter ind med idéer til, hvordan man kan teste sit eget produkt eller service af.
  • Søge på Youtube, Slideshare, diverse Blogs og Podcasts. Der er masser af inspiration at hente.

Det handler dog ikke om at blive fortryllet, men i stedet om at blive inspireret til, hvordan du selv kan eksekvere din strategi.

Har du brug for et sted at starte, kan digitale bureauer som f.eks. No Zebra lave en foranalyse af jeres digitale tilstedeværelse og platform og komme med forslag til next steps.

 

De tre mest stillede spørgsmål til Micky Weis til No Zebras eCommerce Power Day 2017:

1. Hvordan gør man sin organisation klar til Growth Hacking?

Det handler meget om, at man starter i det små. Det kan være at skifte plads ofte, så man ser arbejdet fra flere sider og får input mange steder fra. Det kan også være at lave et projektstyringssystem i virksomheden, hvor alle kan komme med input. Det er ikke alle, der er bekvemt med at fortælle deres chef om en god idé. Der ligger rigtig meget ledelse i at skabe en growth-organisation, da man ofte har fokus på nøgletal.

Så skab mulighederne for at folk kan dele deres ideer. Afsæt 1-2 timer hver anden fredag, hvor I gennemgår, hvad der bliver lavet på tværs i organisationen. Ofte kommer de mest skøre ideer fra fjerne kroge af virksomheden. Det kan lige så godt være din lagermedarbejder som det kan være din CMO. Nøglen er at give folk muligheden og rammerne. Derudover er bogen: ”Growth Hacking” af Ryan Holiday, er en god måde at åbne ens øjne for andet end nøgletal og traditionel annoncering. 

 

2. Hvis man skal finde en internt til at være Growth Hacker - hvilke kompetencer skal personen så have?

Igen: Jeg tror ofte ikke på, at det handler om én person. Jeg tror det er en kobling af produkt, marketing og eksempelvis tech, hvis man er en digital virksomhed.

Mange af de bedste "hacks", som f.eks. virksomheden Slack har lavet, er kommet fra brugerne på Twitter, fordi de har givet dem muligheden for at dele deres frustrationer og bugs. Forestil dig, at du pludselig har 10.000 troubleshooters for dit produkt eksternt. Formår du at gribe disse bolde internt, så har du altså 10.000, der sidder og optimerer dit produkt i real-time i forskellige scenarier.

Min pointe er: Du kan ikke give hatten til én mand. Hvis du gør det, skal personen have været i virksomheden noget tid, have viden om data, kundekendskab og produktkendskab og være kreativ af sind. Det er selvfølgelig muligt at finde, men det er nemmere at skabe rammerne og give folk muligheden for at bidrage til et Growth Team. 

 

3. Hvordan adskiller Growth Hacking sig fra disruption?

To meget fancy ord ved siden af hinanden. For mig handler disruption om at forandre en branche fundamentalt. Det gør growth hackers ikke. De skalerer blot eksisterende virksomheder i enorm skala.

Alle de kendte growth hacks har ikke forandret branchen. Men selvfølgelig kan de to termer overlappe i enkelte cases. Desuden tror jeg, at mange betragter disruption større end growth hacking. Så du kan ikke lave et distruption-team - det vil blive for flyvsk i min optik. Husk igen på at growth hacking sagtens kan være enkelte små growth hacks, der til sammen kan skabe større growth. Nøglen er at kigge væk fra de ting, du gør i dag. Tænk hvis du en dag ikke måtte gøre det længere? 

Rigtig god fornøjelse med dine egne Growth Hacks og Sub-Growth Hacks 😊

Video om growth hacking

Hvem er Micky Weis?

Micky Weis har arbejdet med SEO, Facebook og Content igennem de sidste 8 år. Hans arbejde med bl.a. platformen Tattoodo har resulteret i artikler på bl.a. TechCrunch, Uncrate og Børsen. Ligeledes har Micky haft fingeren med i et hav af start-ups og mellemstore virksomheder som digital konsulent hos bl.a. Thornico A/S, smykkekoncernen Hvisk, Youtube-successen SlikhaarTV m.fl.

Senest har Micky fungeret som CMO i Firtal Web A/S, hvor han har påtaget sig rollen som digital chef for 8 forskellige webshops og en omsætning på den gode side af 80 millioner kroner.

I dag er Micky vendt tilbage til konsulentlivet efter 2 års pause og har startet konsulentfirmaet Weisio ApS, der varetager det meste af online-paletten for en lang række danske og udenlandske virksomheder. Den resterende tid bruger han på at vejlede over 5.000 månedlige læsere på hans personlige blog, Mickyweis.com.

Relaterede blogindlæg