By No Zebra

Hero Hub Help - Content marketing-frameworket du skal kende og bruge

Hero, Hub, Help - Content marketing-frameworket du SKAL kende

Du skal dække din målgruppes content-behov gennem hele kunderejsen – helt fra inspiration blandt nye målgrupper til taktisk afdækning af efterspørgsel blandt eksisterende målgrupper. Se hvordan og se flere gode eksempler herunder.

 

Et af de mest effektive content marketing-frameworks, som du bør kende og bruge, hedder Hero, Hub, Help.

Det var et tool, som Google oprindeligt udviklede til videocontent og hed til at starte med Hero, Hub, Hygiene.

Den helt store styrke ved Hero, Hub, Help er, at det hjælper dig med at tage dine kunder hele vejen gennem købstragten og guider dig til at lave indhold til hvert stadie i kunderejsen.



3 store fordele ved Hero, Hub, Help frameworket

Hero, Hub, Help er bredt kendt og anerkendt. Af flere gode grunde:

  1. Det giver dig mulighed for at tilrettelægge din content marketing-indsats, så du dækker din målgruppes content-behov gennem hele kunderejsen – fra inspiration til nye målgrupper til taktisk afdækning af efterspørgsel blandt eksisterende målgrupper.
     
  2. Det øger ROI'en på det content, du bruger lang tid på at lave og sørger for, at hvert enkelt stykke content udlever sit fulde potentiale.
  3. Det får din virksomhed til at være konstant tilstede til at imødekomme den eksisterende efterspørgsel, skabe efterspørgslen blandt potentielle kunder eller inspirere nye målgruppe.

 

Lad os gennemgå Hero Hub Help-frameworket fra toppen.

 

Hero-hub-help-og-koebestragt-content-markting-framework-no-zebra

 

Hero content - hvad, hvordan og hvorfor

  1. Dit hero-content udgør normalt den mindste del af dit samlede content. Men dermed ikke sagt den nemmeste eller billigste. Godt Hero-content kræver ofte en del. Det består typisk af større kampagnepeaks og initiativer, der skal skabe opmærksomhed, interesse og kendskab til dit brand.
     
  2. Hero-content sætter fokus på merværdien og følelserne ved dit produkt eller brand, og derfor er der ofte tale om lækkert video eller billedmateriale som det bærende element.
     
  3. Det er ofte dyrere produktioner, der sigter mod maximal brandeksponering med en upper-funnel-målretning. Det vil sige målrettet dem, der endnu ikke rigtig kender din virksomhed. Fordi det typisk er dyrere produktioner, er det også content, der ofte kan bruges år efter år.
     
  4. Vigtigt: Hero-content taler ikke om konkrete produkter, om priser eller tilbud. Det er historier, følelser og branding, der er i centrum.
     

Hero-content skal inspirere, tappe ind i drømme og patos-følelser, samt skabe en wow-effekt, som folk har lyst til at dele eller interagere med.

 

Konkret eksempel på hero-content

Et eksempel på effektivt hero-content kan opleves hos vores kunde VICA Danmark, der sælger højkvalitets-udestuer, orangerier og pavilloner.

De har produceret en video, der frem for at tale om de konkrete produkter, taler til følelserne og merværdien af livet i et uderum – om samværet, nærværet, roen og lyset.

Videoen er blevet klippet til flere kortere videoer, som derved har kunne distribueres på sociale medier for at skabe opmærksomhed og interesse om livet i et uderum og om VICA Danmark som brand.

 

 

Hub content - hvad, hvordan og hvorfor

  1. Hub-content er mere løbende content, der udover at understøtte dit hero-content, skal underholde, motivere eller opbygge præference hos din målgruppe.
     
  2. Dit hub-content kan tilpasses sæsoner eller bestemte begivenheder, men det skal altid tilpasses din målgruppes interesser.
     
  3. Det er uddybende content, der skal holde en allerede-aktiv målgruppe ved ilden ved både at tale til følelserne og fornuften. Dermed skal brugerne modnes og motiveres til at søge mere information.
     

Hub-content skal give målgruppen lyst til at komme tilbage og engagere sig med mere af dit indhold, efter de har fået øjnene op for dit brand, og derfor har hub-content ofte et mid-funnel-fokus.  
 

Konkret eksempel på hub-content

Hos VICA Danmark har de fulgt op på deres hero-video med engagerende hub-content, der netop skal fastholde brugernes indledende interesse.

De har udarbejdet flere artikler og interviews, der i dybden beskriver den positive indflydelse, lyset og naturen har på vores sind, trivsel og sundhed – og hvad folk selv kan gøre for at skabe mere af dét i deres liv og deres hjem.

Deres artikler er blevet distribueret på sociale medier til personer, der allerede har interageret og vist interesse for hero-videoen eller på anden vis har været i kontakt.

Hub-content kan også bestå af inspirationsstykker, kampagnetilbud, interaktive tests, konkurrencer og andet inspirerende og motiverende content, der fastholder eller genkalder din målgruppes første interesse.  

 

Eksempel på godt Hub content No Zebra

 

Help content - hvad, hvordan og hvorfor

  1. Til sidst har vi help-content, der italesætter konkrete kategorier og behov, og som altid skal være muligt for din målgruppe at finde.
     
  2. Help-content er derfor efterspørgselsbaseret og mere taktisk content, der ofte tager form som guides, FAQs eller kundeservice-content.
     
  3. Help-content kan sagtens distribueres ud som relevant hub-content, men det vigtigste er, at det altid er søgemaskineoptimeret, så det er muligt at søge frem ved en konkret efterspørgsel. Fx "Hvad koster et orangeri?"
     
  4. Help-content kan dække behov fra både upper-, mid- og lower-funnel, men det dækker ofte behov, der ligger tættere på konverteringen.
     

Help-content skal lede den engagerede målgruppe videre ved at besvare ethvert af deres spørgsmål, der er relateret til din virksomhed, branche, produkter og services. Help-content kan også bidrage til social proof, der hjælper med at overbevise den potentielle kunde.

 

2 konkrete eksempler på help-content

I VICA Danmarks content-setup har de sørget for at have kategorispecifikt content på sitet, som altid kan hjælpe brugerne med at besvare spørgsmål om de bestemte kategorier, emner og produkter, de er interesserede i.  

Deres help-content består eksempelvis af en guide til at finde prisen på et nyt orangeri, guides til indretning af udestuen, tips til vedligeholdelse af drivhuset, og gode råd til valg af materialer.

Deres help-content er samtidig blevet distribueret ud til specifikke retargeting-målgrupper på sociale medier for på taktisk vis at hjælpe brugerne med at overkomme udfordringer, få besvaret mere konkrete spørgsmål, og derved komme tættere på en konvertering. 

Eksempel på godt Help content No Zebra


Du kan på dette stadig også indsætte kundeudtalelser fx via video, hvor kunder fortæller om deres oplevelse med din virksomhed eller produkt.

En rigtig god ting, der kan afmontere noget "buyers remorse" - altså folks frygt for at fortryde deres køb efterfølgende.

 

Opsummering - hvordan kommer du i gang?

Indrømmet: Det kan virke som en stor mundfuld at gå i gang med.

Men hvis du bare tilnærmelsvis kender jeres kunders rejse mod et køb og kender lidt til dynamisk marketing, hvor du både taler til folk, der ikke aner, hvem I er og til dem, som allerede kender jer og måske overvejer et køb, kommer du rigtig langt.

Start for eksempel med at udfylde dette skema med tanker om, hvad der kan ramme jeres kunders behov og inspirere dem til yderligere handling i hvert af de tre stadier:
 


Få hjælp til at komme i gang

Hvis du kan se potentialet i ovenstående, men har brug for sparring til at komme i gang, er du meget velkommen til at tage fat i mig helt uforpligtende.

Så tager vi en snak om, hvad I gør i dag og hvad I med fordel kan begynde på.

Tak fordi du har læst helt hertil :)

/Mette Halborg Nielsen
Digital Marketing Consultant, No Zebra
[email protected]

 

Hvad vil du nu?

  1. Læse en case, hvor Hero Hub Help frameworket har skabt stor succes?
  2. Læse andre content marketing blogindlæg?
  3. Kontakte No Zebra?