By No Zebra

Guide: Sådan opretter du Facebook Business Manager

Guide: Sådan opretter du Facebook Business Manager

Læsetid: 8 minutter

Skal du og din virksomhed i gang med at annoncere på Facebook? Eller ønsker du at gøre det på en smartere måde med et bedre overblik? Så bør du – foruden en virksomhedsside og en annoncekonto – oprette Facebook Business Manager.

Facebook Business Manager gør det muligt at lade virksomheden ”eje” virksomhedsside og annoncekonto – frem for dig og dine kollegaer som privatpersoner. På den måde kan du let administrere din virksomheds Facebook-side og annoncekonto fra ét samlet sted, og samtidig have fuld kontrol over, hvilke personer, der har adgang. 

I denne guide hjælper vi dig med at oprette din Facebook Business Manager gennem 4 lette steps. Du får samtidig indblik i, hvordan Facebook Business Manager fungerer – og hvordan du slipper af med det igen, hvis du ikke længere ønsker det.  
 

Før du går i gang

Inden du kaster dig over oprettelsen af din Facebook Business Manager, skal du bruge: 

  • En privat Facebookkonto for at bekræfte din identitet
  • En virksomhedsside og en annoncekonto (hvis du allerede har annonceret før) 
  • Et betalingskort til oprettelse af annoncekonto (hvis du ikke har annonceret før) 
  • Navne og arbejdsmails på de personer, der skal have adgang til Facebook Business Manager. 
     

STEP 1: Opret din Facebook Business Manager 

For at oprette din Facebook Business Manager skal du klikke ind på business.facebook.com

1. Klik på Opret konto i øverste højre hjørne. 

2. Skriv navnet på din virksomhed, dit eget navn og din arbejdsmail. Tryk herefter på Næste.

Du skal her vælge din arbejdsmail, så du som privatperson ikke ejer Business Manageren. Hermed modtager du også kun arbejdsrelaterede mails fra Facebook på din arbejdsmail.  
 

STEP 2: Tilføj en Facebook-side

Du har nu oprettet selve Facebook Business Manageren, og nu kan du tilføje den virksomhedsside, du ønsker at annoncere fra. Du kan både tilføje en eksisterende virksomhedsside eller oprette en ny.

1. Klik på Virksomhedsindstillinger i øverste højre hjørne.  

2. Vælg Sider under Konti i venstre side. 

Hvis du endnu ikke har en virksomhedsside på Facebook, kan du oprette en helt ny side her. 
 

3.a Klik på Tilføj og Opret en ny side

Herfra kan du følge de få steps for at oprette din virksomhedsside. 

Har du allerede en virksomhedsside på Facebook, kan du tilføje denne til din Business Manager. Du skal blot være administrator både på siden og i Business Manager. 
 

3.b Klik på Tilføj og Tilføj en side



 

STEP 3: Tilføj en annoncekonto

Du kan nu tilføje en annoncekonto til din Facebook Business Manager, så du kan annoncere på vegne af din virksomhedsside. 

1. Klik på Annoncekonti under Konti i venstre side. 

Har din virksomhed endnu ikke en annoncekonto, kan du oprette en her. 
 

2.a Klik på Tilføj og Opret en ny annoncekonto

Indtast herefter navnet på din annoncekonto, og vælg Europe/Copenhagen og DKK. 

Tryk på Opret annoncekonto

Hvis din virksomhed allerede har en annoncekonto, kan du også tilføje den til din Facebook Business Manager. Du skal være administrator på både annoncekonto og i Business Manager. 
 

2.b Klik på Tilføj og Tilføj en annoncekonto

Herefter skal du indtaste din annoncekontos id, som du finder under annonceadministratoren. Hvis du er i tvivl om, hvordan du kommer dertil, kan du logge ind på din private profil i en ny fane og finde Annonceadministrator under Udforsk i venstre side.

Når du er klikket ind her, skal du trykke på burger-menuen i øverste venstre hjørne og klikke ind under Indstillinger.

Annoncekonto-id står her øverst. Kopier det og vend tilbage til din Business Manager i den første fane og tilføj id’et og klik på Tilføj annoncekonto

 

STEP 4: Tilføj en betalingsmetode

Sidste step inden du kan påbegynde din Facebook-annoncering er at tilføje en betalingsmetode til din annoncekonto. Dette step er selvfølgelig kun nødvendigt, hvis du har oprettet en ny annoncekonto – ellers er betalingsoplysningerne allerede tilføjet til den eksisterende annoncekonto. 

1. Klik på burger-menuen i øverste venstre hjørne og klik påIndstillinger

2. Klik herefter på Betalingsindstillingeri venstre side. 

3. Klik på Tilføj betalingsmetode, indtast dine betalingsoplysninger og klik på Fortsæt.

Du har nu gennemgået alle nødvendige steps for at kunne annoncere på Facebook. 

Men måske du stadig har spørgsmål? Læs med videre her, så kan det være, vi får besvaret nogle af dem. 
 

Hvordan tilføjer jeg flere personer til Facebook Business Manager?

Gennem din Facebook Business Manager kan du tilføje kollegaer eller partnere, der skal have adgang. 

Tilføj i første omgang de personer, der skal have administratorrettigheder udover dig selv – men vær sikker på, at du kun tilføjer personer, du har tillid til, da de dermed får de samme rettigheder over Business Manageren som dig selv. 

Under Virksomhedsindstillinger og Personer i venstre side tilføjer du personer ved at indtaste deres arbejdsmail – og giver dem enten administratorrettigheder eller medarbejderrettigheder. Medarbejdere kan ikke rette i Business Manageren, men blot lave ændringer i de aktiver, de har fået tildelt adgang til af en administrator. 

Hvorfor er det en fordel at oprette Facebook Business Manager? 

Den primære årsag til, at vi altid anbefaler vores kunder at oprette en Business Manager er, at adgangen til virksomhedens aktiver på Facebook så går gennem medarbejdernes arbejdsprofiler (i Business Manager) frem for direkte gennem deres private Facebook-profiler. 

Med Facebook Business Manager er det også muligt at tilføje flere annoncekonti og virksomhedssider. Hermed fungerer Business Manageren som en form for overordnet mappe, hvor du får fuldt overblik over tilknyttede personer, sider og annoncekonti. 

I sidste ende sikrer Facebook Business Manager større sikkerhed og overblik i forhold til tilladelser og adgange – samt flere muligheder, hvis du arbejder i en stor organisation eller ønsker et mere komplekst annoncerings-setup. 

I tilfælde af at du ønsker at fjerne Facebook Business Manager igen, så har vi lavet en kort guide her.

 

Skal du have hjælp til opsætning af Business Manager?

Vi hjælper mange virksomheder med opsætningen af Business Manager til annoncering på Facebook. Det er ikke særligt kompliceret at opsætte, så det kan ordnes relativt hurtigt. Dog kan det være lidt svært at lave det rigtige kampagne- og annoncesetup, hvis man ikke til dagligt arbejder med annoncering på Facebook.

Har du brug for hjælp til at opsætte din Business Manager, så det bliver gjort korrekt, er du meget velkommen til at tage fat i mig eller mine kollegaer hos No Zebra. 


/Mette Halborg Nielsen 
Junior Digital Marketing Consultant 
No Zebra
mhn@nozebra.dk