By No Zebra

Sådan følger du Black Friday-salget real time, su kan justere dit content undervejs

Sådan tracker og følger du dine Black Friday tilbud og annoncer i real time (så du kan se, hvad der virker og justere løbende)

Læsetid: 3-4 minutter
 

Du kan spare penge og få taktiske fordele ud af at følge dine Black Friday tilbud og annoncer i real time, så du hele tiden kan justere, supplere og slukke for dine annoncer. UTM-koder, Enhanced Ecommerce og topkonverteringsstier er nøgler hertil - bliv guidet til det hele herunder. 
 

 

Justér dine Black Friday tilbud ud fra data og tracking

Mange eksperter inklusiv os selv opfordrer kraftigt til at tracke på alting, når det gælder online salg og handel.

Det lyder altid nemt at sige, men i dette indlæg forsøger vi at vise dig hvordan.

For særligt omkring de intense salgsdage som Black Friday, hvor det efterhånden er møg dyrt at annoncere online, er det vigtigt at justere din annoncering løbende ud fra performance og hvilke kanaler, der konverterer bedst.
 

 

5 steps: Sådan tracker og måler du på din online annoncering og konverteringer omkring Black Friday og julehandlen

 

1. Brug UTM-kampagneparametre på alle kanaler og kampagner

Med UTM-tracking kan du se, hvilke kampagner, kanaler, annoncer og varianter, der virker godt for dig. 

Dermed kan du under punktet "Real Time" i Google Analytics se, hvilket content og hvilke kanaler, der har den største værdi for dig. 

Det giver dig en afgørende fordel i forhold til ikke at spilde penge og samtidig skrue op de steder, der virker godt.

Med UTM tracking kan du også se, om hvordan dit Hero, Hub eller Help content performer.

Så det er afgørende. 

Se en komplet guide til UTM-koder (og til at undgå de klassiske fejl her)  og se et eksempel på en UTM-kode herunder:


 

​Se også: Det vidste du ikke - Facebooks data afslører vigtige ting om online annoncering i Q4, til Black Friday og julesalget​

 

​2. Tilføj Enhanced Ecommerce i Google Analytics - eller få dit bureau til det

Med Enhanced Ecommerce i Google Analytics tager du et kæmpe skridt op, hvad angår tracking.

Du kan bl.a. måle ret præcist på kundernes on-site adfærd - blandt andet:

  • Hvad kunderne tilføjer og fjerner fra indkøbskurven
  • Hele checkout-flowet og se, hvor kunderne evt. falder fra undervejs
  • Antal klik på produkter
  • Product impressions - altså hvor mange der ser et givent produkt
  • Køb og refundering
  • Kampagne-impressions og klik
  • Hvor mange der ser produktdetaljer

Og meget mere...

Det er et must for langt de fleste webshops, så få det installeret, eller få et bureau til at gøre det.

Hvis du kan selv, kan du se en videoguide til Enhanced Ecommerce fra Google her:

 



 

​3. Analysér og find dine bedst performende kanaler i Google Analytics

Du bør lang tid før Black Friday og de vigtige julemåneder (og ja, julemånederne tæller nu både oktober, november og december...) som minimum gennemgå og finde ud af:

  1. Hvad er dine top-konverteringsstier?
  2. Hvilke kanaler optræder oftest i kunderejsen?
  3. Hvilke kanaler konverterer bedst?
  4. Hvilke kanaler bidrager ikke?

Gennemgå de vigtigste touchpoints og hold fokus på de kanaler, der performer bedst, når du planlægger din indsats til Black Friday.


Her finder du dine topkonverteringsstier i Google Analytics:

Saadan-finder-du-dine-topkonverteringsstier-i-Google-Analytics


Se også: Sådan bruger de bedste webshops Black Friday til at skabe langsigtet vækst

 

​4. Segmentér dine kunder efter antal køb

Brug Google Analytics til at segmentere dine besøgende efter, om de har lavet ét køb eller flere køb.

På den måde kan du bedre målrette din kommunikation og lave noget særligt for de mere loyale kunder, som fx har handlet hos dig flere gange eller som lægger de største beløb i din shop.

Se her, hvordan du segmenterer efter antal køb eller omsætning per handel:
 

 

5. Lav en liste med de meste viste og mest besøgte produkter

Dette finder du ligeledes i Google Analytics. 

TIl Black Friday er det nemlig en vigtig overvejelse, om du sælger de produkter, som DU gerne vil sælge, eller om du sælger det, som KUNDERNE gerne vil have og søger efter.

Du får formentlig størst succes med det sidste...

Ved at kende de mest viste og de meste eftersøgte produkter, kan du få god indsigt i, hvad dine kunder reelt er interesserede i.
 

Har du brug for en gennemgang af din Black Friday-plan og strategi?

Vi hjælper mange virksomheder med at gøre Black Friday og julehandlen til en succes. Vi laver bl.a. et grundigt tjek af deres data-setup og digitale marketing, så de får mest muligt effekt ud af deres anstrengelser.

Hvis du vil høre mere. er du meget velkommen til at kontakte os her. 

Tak for din tid!


/Asger Storebjerg
Digital Marketing Consultant, No Zebra
[email protected]

og

/Jesper Neergaard
Chief Digital Marketing Officer, No Zebra
[email protected]

 

Hvad vil du nu?